Skip til hoved indholdet

Velkommen

Her finder du praktiske informationer og andre nyttige oplysninger, når du og dit barn er nye i Solsikken.

Velkommen til Solsikken – vi glæder os til at møde jer!

Praktiske informationer

Når I har fået plads hos os her i Solsikken, bedes I kontakte os for at aftale jeres første dag i enten vuggestuen eller børnehaven. Vi vil med det samme booke et opstartsmøde, så vi kan hilse på hinanden og indlede vores kommende samarbejde om jeres barn.

Som udgangspunkt anbefaler vi, at I altid har afsat et par uger til at hjælpe jeres barn til en god indkøring i Solsikken.

Sammen med personalet aftaler I nærmere, hvordan netop jeres barns forløb skal være og altid med respekt for, at barnet skal finde tryghed og tilknytning til de voksne og miljøet i Solsikken i barnets eget tempo.

Mødetid

I Solsikken skal alle børn være mødt ind klokken 09.30. Er i forsinkede bedes i ringe og meddele det. I bedes også ringe, hvis barnets er syg eller holder fri.

Vores pædagogiske gruppe-aktiviteter begynder hver dag klokken 09.30, og det er vigtig, at jeres barn er med fra Starten. Dels på grund af tilknytningen til børnefællesskabet, men også for at de voksne kan undgå at afbryde de lærerige aktiviteter gennem formiddagen.

Alle børn fortjener en god og omsorgsfuld star på dagen - det er både vores og jeres ansvar.

Hygiejne

Vi er særligt optagede af at opretholde én god hygiejne gennem hele dagen. Både forældre, børn og personale vasker hænder, når de ankommer, og når de går hjem. I finder en håndvask i garderoben i vuggestuen og en håndvask lige ved garderoben i børnehaven.

Ved modtagelse og afhentning på legepladserne vil vådservietter være tilgængelige til aftørring af hænder.

Garderobe / Påklædning

I Solsikken er vi udendørs meget af dagen, og det er derfor vigtigt, at børnene altid har påklædning og overtøj med til al slags vejr.

Huskeliste:

  • Flyverdragt (vinter)
  • Termotøj
  • Regntøj
  • Vinterstøvler (vinter)
  • Gummistøvler
  • Almindelige Sko
  • Varm trøje
  • Hue og vanter
  • Almindelig tøj til skiftekassen (bukser, bluser, undertøj og strømper)

Sygdom

Syge børn skal være hjemme hos deres forældre, til de bliver raske.

Vi følger Sundhedsstyrelsens vejledning og retningslinjer i forhold til børns sygdomme og deltagelse i dagtilbud. Det betyder for eksempel at:

  • Ved feber:
    Barnet må komme tilbage i dagtilbud når det har været feberfri i 24 timer.

  • Ved opkast og diarre:
    Barnet må komme tilbage i dagtilbud 48 timer efter sidste opkast  / diarre.

Generelt skal børn i Solsikken have en god almen tilstand, hvor de kan følge dagen og alle aktiviteter. Et barn er ikke kun syg ved feber. Vi vil altid tage en individuel vurdering af barnet, hvis det bliver sygt i løbet af dagen i Solsikken.

Ringes barnet hjem, forventer vi, at barnet hentes hurtigst muligt.

I Solsikken betragter vi måltidet som en pædagogisk aktivitet, hvor børn og voksne i fællesskab smager og taler om mad - og herigennem udvider både smagsløg, kendskab til, og sprog omkring maden.

Vi har madordning, og alle børn får dagligt økologisk (60%) sund og næringsrigtig kost. Ugens kost består altid af både varme og kolde retter. Suppe-, fiske-, kød-, vegetar- og rugbrøds retter.

Vi har mulighed for at servere allergivenlig kost efter dokumentation og vejledning fra barnets læge.

Dags struktur vedrørende dagens måltider

  • Klokken 06.30 - 08.00 - Morgenmad tilbydes
  • Klokken 09.00 - Formiddags mad serveres i vuggestuen
  • Klokken 11.00 - Frokost serveres i vuggestuen
  • Klokken 11.15 - Frokost serveres i børnehaven
  • Klokken 14.00 - 15.00 - Eftermiddagsmad serveres i begge afdelinger.

Fødselsdage og sukkerpolitik

Vi vil altid gerne fejre barnets fødselsdag i Solsikken!

I Solsikken har vi nul-sukker politik, men barnet må gerne uddele frugt, boller, sukkerfri kage, figen -stænger, ostehaps og lignende.

Tal altid med den voksne på barnets stue inden fødselsdagen, så kan I sammen arrangere en dejlig fejring af barnet.

Daginstitution Solsikken
Taastrupgårdsvej 7 A+B
2630 Taastrup

Tlf: 43 35 33 60

Klyngeleder:
Tina Gjerstrup-Olsen
E-mail:TinaGj@htk.dk

Mandag - torsdag:
Klokken 06.30 - 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 - 16.30

Lukkedage